Alien Beat Club ”Diversity”
tirsdag, 12. januar 2010
De var den første gruppe, der blev sammensat i den internationale X Factor-historie.
De blev dannet for åben skærm foran to millioner seere.
Debutsinglen "My Way" gik nummer 1 på både Track-, iTunes- og Tjeklisten.
Sangen "It's My World" er dedikeret til UNICEF's børneklimatopmøde og indspillet med Danmarks Radios symfoniorkester og 180 store børnekor.
Den 23. november udgiver Remee&Friends Alien Beat Club's debutalbum "Diversity".
"Diversity" er Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper.
De har alle sunget, siden de var små, modtaget sangundervisning, spillet i bands og optrådt for publikum. Men de fire ingredienser i ABC har vidt forskellige personligheder, kulører, sociale baggrunde, geografisk opvækst og aldre.
En forskellighed, der giver dynamik og afspejler sig i deres moderne pop med inspirationer fra blandt andet rock, reggae og dance og skrevet af deres dommer, grundlægger, mentor, sangskriver og pladeselskabschef Remee i samarbejde med danske og internationale sangskrivere og producere.
"ABC er for mig en masse cirkler, der slutter og en masse nye muligheder, der åbner sig. De er kulminationen af alt, hvad jeg har lært om at spotte talent, skrive sange, sammensætte et hold, kombinere kræfter, producere, træde tilbage når det kræves og at lytte til sig selv og sin egen smag. På en måde har jeg arbejdet på "Diversity" i ti år, så da lynet ramte mig med Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper, var jeg ikke i et sekund i tvivl om, hvilken type sange, der skulle være på pladen, hvilke sangskrivere, producere, mixere og mastere jeg ville arbejde med, hvad titlen på pladen skulle være, og hvordan coveret skulle se ud," fortæller Remee.
Nogle af albummets sange er skrevet særligt til Alien Beat Club, mens andre har ligget på lager hos Remee til denne helt rigtige gruppe. Gruppens medlemmer har selvfølgelig også haft deres at skulle have sagt.
"Det er Remees vision, vi bringer til live, men vi har også selv formet ABC. Vokalerne bestemmer vi. Og for eksempel var der en sang, hvor vi ikke rigtig følte, at vi kunne relatere til teksten, så den ville vi ikke have med. Sangene er tæt på os som mennesker. Det har betydet meget for os, at "Diversity" er blevet troværdig. Vi har holdt fast i hvem vi er, også med vores solistroller på albummet, og vi har givet os god tid for at ramme det helt rigtige," siger Alien Beat Club.
Pressekontakt:
Gaden PR & Kommunikation v. Søren Gaden
Tlf. 20 63 64 12 / mail: soren@gadenpr.dk
Alien Beat Club's historie:
Stephanie, Patricia, Marcel og Kasper stillede op og gik videre som solister i X Factor 2009 på DR1. De blev fravalgt af Thomas Blachman, men samlet som gruppe af Remee og blev nummer to i finalen i marts 2009 foran 2,3 millioner seere.
I programmet sang de blandt andre Duffy, Lada Gaga, Britney Spears og Jackson 5. Hvis man køber "Diversity" på iTunes, får man som bonus deres tre X Factor-sange "Taxa" (Sanne Salomonsen), "Dig og mig" (Dieters Lieder/Natasja) og "I'm Yours" (Jason Mraz).
Siden X Factor har ABC spillet omkring 20 livejobs, blandt andet The Voice 09 i Tivoli og Bavian Rock i Parken. Og de har tilbragt mere tid med hinanden end mange familier, men de bor ikke fast sammen.
Alien Beat Club er:
Stephanie Lykkehøj Gudmundsen, 16 år, gruppens nysgerrige, stædige lillesøster og sprogrevser.
Født den 31. januar 1993 i Hillerød, har to lillesøstre og en storesøster, opvokset i Tulstrup, bor på skift hos sine forældre i Hillerød og Meløse og vil i gymnasiet næste år.
Stephanie indspillede sit første kassettebånd som toårig, hun har gået på musikskole, siden hun var seks, har vundet to sangskriverkonkurrencer på Hillerød Musikskole, hun spiller trommer og klaver og har været forsanger i fem bands. Musikalsk forbillede: Stevie Wonder og far.
Patricia Namakula Mbabazi, 21 år, gruppens mor, mægler, praktiske gris og skofetichist.
Født den 10. marts 1988 i Hvidovre, ugandiske forældre, far er død, har en storebror, opvokset og bor i København, har boet hos dansk aflastningsfamilie, siden hun var to år, blev sidste år student og vil gerne på skuespillerskole.
Patricias mor overtalte hende til at gøre noget ved sangen, og hun har sunget gospel, siden hun var 12. I 2008 var hun med i talentshowet "Elsk mig i nat" (TV5), men nåede ikke finalen, og i år var hun nomineret til bedste danske "African Achievements Upcoming Artist 2009". Musikalsk forbillede: Jennifer Hudson.
Marcel Mark Gbekle, 17 år, gruppens lillebror, energibombe og rå, upolerede talent.
Født den 11. marts 1992 i København, dansk-færøsk mor og ghanesisk far, som han aldrig har kendt, har en lillebror, opvokset i København og Stenlille, hvor han har boet hos en plejefamilie i ti år, bor i Stenlille og hos sin mor i København og går i 10. klasse i Sorø.
Marcels mor synger gospel og har fået ham ind i musikken og en karriere som sanger og trommeslager i fire bands. Musikalsk forbillede: Stevie Wonder.
Kasper Ehlers, 24 år, gruppens far, morfar og ikke særlig pædagogiske pædagog.
Født den 31. august 1984 i Herlev, har en ældre og to yngre brødre, opvokset i Horsens og Århus og bor i Århus, hvor han har været pædagogmedhjælper i tre år.
Kaspers far spillede guitar, og han begyndte selv som 10-årig og spillede og sang fra et par år senere i forskellige bands. Han var i 2003 med i talentshowet "Idols" (TV3), hvor han blev nummer 3. Musikalsk forbillede: John Mayer.
"Diversity" er:
Skrevet af Remee sammen med Thomas Troelsen (Private, Junior Senior, TV2, The Raveonettes), Louis Winding (Jamelia, L.O.C., Outlandish, Burhan G), Wayne Hector (Britney Spears, Westlife, Craig David, All Saints), Cutfather (Whitney, Kylie, Pussycat Dolls, Kelly Clarkson), Lucas Secon (Britney, Sugababes, Outlandish), Jonas Jeberg (Kylie, Pussycat Dolls, Kelly Clarkson) og Lil Eddie (Kylie, Jennifer Lopez, LL Cool J).
Produceret af Thomas Troelsen, Saqib (Outlandish, Burhan G, Malk de Koijn), PROVIDERS (Medina, Szhirley, Ataf), Frederik Nordsø (Jamelia, Outlandish, Alex) og Louis Winding/Stefan Hoffenberg (Basim).