Basim væltede Bryggen og åbningstiden måtte forlænges...
torsdag, 04. december 2008
De første glade og spændte fans indfandt sig allerede 3 timer før koncerten foran scenen for at få de gode pladser og komme tæt på deres idol. Rygtet om Basims koncert den 30. november i Bryggen havde spredt sig via medierne og ikke mindst på Facebook, hvor rigtig mange fans havde lavet aftale om at mødes til koncerten. Basim leverede varen. Det kan der overhovedet ikke sættes spørgsmålstegn ved. At dømme ud fra publikums reaktion og lydstyrken på pigernes skrig, kan der ikke være nogen tvivl om, at publikum fik hvad de kom efter og mere til. Efterfølgende skrev Basim autografer til de mange fans og han kom på overarbejde. Omkring 2000 mennesker ville gerne have en hilsen fra den unge stjerne. Han skrev autografer i 2,5 timer og ved Bryggens normale lukketid var der stadig en kø af fans på 30 meter. Det hele sluttede først en time efter normal åbningstid.
