Bryggen sætter kulør på foråret

fredag, 01. april 2011

Fashion og farver er kodeordene, når Bryggen søndag den 3. april blænder op for et storstilet modeshow. Her vil 12 berømte dansere og modeller fra Pivot Performance vise sæsonens hippe citytrends og give masser af inspiration til fornyelser af garderoben for både hende og ham.  

Et citycenter skal være fyldt med gode shoppingmuligheder, men i Bryggen handler det i lige så høj grad om at give kunderne uforglemmelige oplevelser. Derfor har butikkerne i det tre år gamle center hyret nogle af Danmarks allerbedste performere til at vise forårets modetendenser.     

”Vi har allieret os med det kendte dansekompagni Pivot Performance, der lover et brag af et show den 3. april. Her vil vores butikker servere den nye mode i en eksplosion af lys, lyd og dans, og jeg tør godt garantere, at der bliver fest og underholdning for fuld udblæsning,” siger centermanager fra Bryggen, Bente Nissen.

Pivot Performance ledes af stylist Mette-Louise Just og koreograf Jesper Kryger, der blandt andet står bag de mange moves og dansetrin fra X-Factor og tidligere har optrådt for Michael Jackson på Neverland.

Alt er tilladt dette forår 
Det store show hedder City Trends og byder på de allernyeste strømninger inden for modever-denen. Bryggens butikker spår farverne tilbage, ligesom vi kommer til at se, hvordan stilarter mikses på kryds og tværs.

Østens mystik i form af bluser med japanske print og silkebløde kimonoer er ét af de temaer kvinderne kan glæde sig til, mens forårets mand skal være maskulin og stilbevidst med forva-skede jeans og habitter i mørkeblå nuancer. 

Alle butikker i Bryggen holder åbent søndag den 3. april fra 10-16, mens modeshowet kan opleves kl. 12 og kl. 14. Showet er gratis. 

Yderligere oplysninger
Centermanager Bente Nissen, Bryggen: 41 90 02 24 / Bente.Nissen@steenstrom.com.

Download pressemeddelelsen Bryggen sætter kulør på foråret som pdf

Tags: